Weyses sange udkom for første gang i 1852, men den og senere udgaver har for længst været
udsolgt. I 2007 udgav Edition S en ny udgave af Weyses sange med eksklusiv støtte fra Weyse
Fonden. Nyudgivelsen ved lektor Sten Høgel er blevet til på et tekstkritisk grundlag og fremstår
i klart, moderne nodetryk henvendt til sangere, sangpædagoger, akkompagnatører – og elskere af
Weyses musik.
Bind I indeholder i alt 92 sange med originalt klaverakkompagnement, blandt andet de kendte
Morgensange for Børn og Syv Aftensange til tekst af B.S. Ingemann, Ni Sange til tekster af
danske guldalderforfattere og Acht Gesänge med tekster af bl.a. Goethe og mange flere. Hertil
arrangementer af korsatser for solostemme med klaver, for eksempel Natten er så stille, og den
berømte Katteduet, som Weyse har stået fadder til sammen med Rossini.
Bind II indeholder 49 sange fra syngespil og kantater, blandt andet fra Sovedrikken, Ludlams Hule
og Festen paa Kenilworth, samt sange fra de verdslige og kirkelige kantater.
Weyse levede resten af sin tilværelse som ungkarl i et København, der tilbad ham. Han var som
H.C. Andersen en velset middagsgæst i de velhavende borgerhjem, hvor man kunne fryde sig over
hans mageløse improvisationer på klaveret, når han ellers var i humør til det. Han komponerede
en række syngespil til Det Kgl. Teater, hvoraf især Sovedrikken og Et Eventyr i Rosenborg Have
fik en lang levetid. Sange herfra som De klare bølger rulled, Skøn jomfru, luk dit vindu op og En
elskovserklæring m.fl. fandt vej til klaveret i mange, mange hjem og blev sammen med mange
andre af hans sange dyrket med stor kærlighed og vedholdenhed. Hans sange er af dem, der tåler
slid.
Foruden artikler om Weyse som sangkomponist og musikdramatiker indeholder udgivelsen også
fyldige oplysninger om den enkelte sangs historie, illustrationer, handlingsreferater af syngespillene
med meget mere.
I 2013 udgav Dansk Center for Musikudgivelse på Det Kgl. Bibliotek partituret til Peter Heises store opera Drot og Marsk fra årene 1875-78. Det foregik med støtte fra Weyse Fonden og var første gang, operaen blev udgivet som partitur såvel som i stemmer – og som klaverudtog.
Materialet har dannet grundlag for en meget succesfuld opførelse af værket på Det Kgl. Teater i sæsonen 2018-19 og en efterfølgende indspilning.
Både det musikalske og tekstlige kildemateriale til operaen befinder sig på Det Kgl. Bibliotek, og der var derfor basis for at lave en kritisk-videnskabelig udgave af dette omfattende værk. Selve partituret med historisk introduktion og nodekritisk beretning kan downloades gratis Link mens klaverudtoget kan bestilles hos Edition S. Link
Drot og Marsk havde premiere i København 25. september 1878 under ledelse af kapelmester H.S. Paulli. Operaen står på en skillelinje i dansk musikdramatisk historie. Emnemæssigt knytter den sig til den romantiske ideverden, middelalderen og folkeviserne, mens den stilmæssigt præsenterer den tekstnære musik uden egentlige afsluttede numre. Samtidig behandler dramaet evigt aktuelle temaer som erotik, jalousi og hævn, og det er da også en af de få danske operaer fra 1800-tallet, der stadig opføres jævnligt.
Operaen tager udgangspunkt i de gamle historier og viser om Marsk Stig og kong Erik Klipping. På en jagt i skoven møder kongen den fattige kulsvierpige, Aase, som han tager med til sit hof. Ved festen inden kongens hær skal i krig, overlader hærføreren Marsk Stig sin kone Ingeborg i kongens varetægt. Næppe er marsken draget afsted, før kongen ikke mere ænser Aase, men i stedet forfører fru Ingeborg. Marsken vender sejrrigt hjem men hører om udåden, hvorefter han og en række medsammensvorne får lokket kong Erik på vildspor i skoven. Han søger ly i en lade i landsbyen Finderup, hvor Marsk Stig og hans folk til slut myrder ham med knivstik Skt. Cæcilie Nat i november 1286.
En mere omfattende præsentation af operaen med flere af kilderne, bibliografi og diskografi findes her: Link